MOTIONSVIDEO PREVIEW

Her kan i se en "forsmag" på vores motionsvideo :-D

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=kodCjBtArqU

Arbejdsforløb samt endelige refleksioner

Arbejdsforløb 

Vi lagde i starten af dette projekt ud med at have en masse gode ideer, som til sidst blev udformet til én god idé
Vi har i denne proces arbejdet som gruppe. Vi har arbejdet på skolen i de givende tider samt efter skole. Vi har fordelt arbejdsopgaver, og da vi skulle forberede os til at lave vores produkt, delte vi os op to og to og fandt på en koreografi samt teori. Vores proces under produktionen af vores motionsvideo forgik på den måde, at de to der havde fundet på numret viste de andre det, og så blev øvet igennem nogle gange før vi optog det. På bloggen har vi alle sammen skrevet indlæg om forskellige ting, og alle har arbejdet meget engageret. I forbindelse med at aftale en dag med en SFO hvor vi kunne teste vores produkt, var der  lidt komplikationer, men vi fandt i sidste ende en løsning. 



Endelige refleksioner omkring produkt 

Hvad har vi lært af dette projekt? 

- Vi har i dette forløb lært at udforme en blog samt lært at sammensætte et produkt. Vi har derudover fået udvidet vores teoretiske viden indenfor sundhed og motion. Vi har derudover lært at arbejd med videoredigering.

Hvad ville vi gøre anderledes?

- Forberede os bedre til besøg på SFO, evt skrive nogle spørgsmål ned til børnene og forberede en introduktion til dem. 

Hvad har været godt?

- Gruppearbejdet har fungeret fra starten af, vi har alle sammen været enige om produktet fra starten. Vi har fået lov til at udnytte vores kreative sider, i stedet for almindelig skolegang. Vi har fået et større perspektiv til hvad det vil sige at udforme et produkt, og prøve det af i praksis. Vi har sat pris på, at have fået tid i vores timer, til at vores blog. Det har derudover været rart med alternativ sparring i klassen, i form at kommentarer. 


Hvad har været mindre godt?

- Det har præget energien at vi har haft almindelig skolegang samt et andet forløb kørende ved siden af, dette kunne godt have været planlagt bedre. Vores vejledning lå meget sent i produktionen. 

Var vi informeret nok fra starten af? 

- Vi var velinformeret i form af blog og produktudvikling. Vi manglede dog lidt intro til den tekniske del af bloggen.

Fungerede produktet godt?

- Vi mener at vores produkt fungerede godt i praksis. Børnene blev udfordret, men de havde det samtidig sjovt. De var meget engageret i at prøve at gøre det godt, og de var meget koncentreret. De så endda mulighed for at udvikle deres eget produkt. Vi gik derfra med en fornemmelse af, at børnene havde fået en god oplevelse.  

Litteraturliste

Litteraturliste.

·         Anatomi og Fysiologi af Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen- Møller, side 222 

·         Anatomi og fysiologi af Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen- Møller, side 485

·         DGI gymnastikuddannelse Edith Grunnetog Lis Rahbek 3. udgave, 2004

·         Emperisk viden fra undervisning.  

·         Idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik s 181-183 skrevet af Helle Rønholt Birger Peitersen

·         Idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik s 173-175 skrevet af Helle Rønholt Birger Peitersen

·         Knud Illeris  Artikel Læringsteoriens elementer s16-17

Lærings processer og dimensioner

Lærings processer og dimensioner

Den grundlæggende forståelse med læring, er at der altid er tale om to forskellige processer, som for det meste foregår samtidig og integreret. Så de opleves som samme forløb, men først og fremmest når der indgår en refleksion, kan der være tale om en tidsforskydning. Den ene proces af samspillet mellem individet, de sociale og de materielle omgivelser, som foregår løbende i vores vågen tid, hvilket man kan være mere eller mindre opmærksom på. Kriterierne for processen er af historisk, geografisk og samfundsmæssig karakter. Den anden proces er interne bearbejdelse og tilegnede impulser fra samspillet, som er hos det enkelte individ og forbinder nye impulser med tidligere læring og så dannes hvad vi kan kalde læringsprodukt, altså det vi lære.  

Dannelsesbegreb med udgangspunkt i vores produktion

Dannelsesbegrebet defineres af Jon Hellnes på den måde, at det er underviserens pligt at danne eleven, på en måde så eleven danner sig en personlig identitet, samt ’passer’ ind i samfundet. 
Det er autoritetens ansvar at lære barnet om samfundets normer, og på den måde danne barnet til at passe ind i demokratiet.
Vi har i forbindelse med vores produktion lavet en motionsvideo, denne video har til formål at vise børn at motion kan være sjov. 
Hvis man skal sætte motionsvideoen i perspektiv med dannelsesbegrebet, vil videoen udvikle barnets sociale kompetencer, samt udvikle barnet individuelt.
At udvikle den sociale kompetence er relevant for, at barnet passer ind i samfundet. 
Det er altså her vores ansvar at formidle og udvikle denne kompetence hos barnet. 
Ifølge Jon Hellnes er det samtidig vigtigt at man lærer barnet at følge instrukser samt lære barnet at tænke individuelt, men ikke bevæge sig væk fra samfundets overordnede regler. 

Afprøvning af vores produkt.

Vi var ude i SFO’en, og afprøve vores produkt på nogle børn fra 1. D Frederiksborg byskole, to drenge og to piger. Allerede fra start var de begejstret for motionsvideoen, og var frisk på at give den gas. Vi blev positivt overrasket overbørnenes indsats, hvor godt børnene dansede, og kunne følge med til bevægelserne på videoen. De lærte hurtigt trinene at kende, og til vores forbløffelse var drengene mindst ligeså positive og seriøse, som pigerne var ved zumbadelen i videoen.

Da børnene havde danset videoen igennem, ville de med det samme danse videoen igennem for anden gang. Der var en stor forskel fra første til anden gang, de motionerede til videoen. Trinene var mere præcise, og de kunne huske mere af koreografien denne gang, end første gang de dansede.  Ud fra et indlæg om de tre motoriske faser, fulgte børnene de to første fase rigtig flot, i starten var udførelsen af bevægelserne lidt upræcise og ude af takt, men allerede anden gang de udførte bevægelserne, kunne man se en klar forbedring.  

Vi satte os derefter sammen med børnene, og spurgte hvad de syntes om det. De sagde det var skægt men lidt hårdt. Nogle af trinene var svære end andre, men det havde en god oplevelse med det. Vi spurgte børnene, om de kunne finde på at bruge motionsvideoen igen, og om de måske kunne finde på at lave deres egen video, med hjælp fra en voksen. De ville helt sikkert gerne bruge videoen igen, og mener det ville være sjovt at lave deres egen video, med bevægelser de selv havde valgt.

Energistofskiftets regulering

Ved energistofskiftet (kroppens energiproduktion) bliver der dannet energi, der er nødvendig for kroppen, så den kan fungere. 

Energien dannes ved forbrænding af nærings stofferne. Energi måles i kJ (kilojoule). 

Energistofskiftet kan inddelles i to grupper: basalstofskiftet og arbejds stofskiftet. Basalstofskiftet er betegnelsen for den energi, kroppen har brug for, når man er i ro. Der skal dog stadig bruges energi til hjerteslag, respiration, nyrefunktion, opbygning og lignende. Arbejds stofskiftet er en betegnelse for den energi, der skal bruges ud over basalstofskiftet, for at kunne udføre, de bevægelser, som fysisk arbejde kræver. 

- "Anatomi og Fysiologi" af Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen- Møller, side 222