MOTIONSVIDEO PREVIEW

Her kan i se en "forsmag" på vores motionsvideo :-D

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=kodCjBtArqU

Arbejdsforløb samt endelige refleksioner

Arbejdsforløb 

Vi lagde i starten af dette projekt ud med at have en masse gode ideer, som til sidst blev udformet til én god idé
Vi har i denne proces arbejdet som gruppe. Vi har arbejdet på skolen i de givende tider samt efter skole. Vi har fordelt arbejdsopgaver, og da vi skulle forberede os til at lave vores produkt, delte vi os op to og to og fandt på en koreografi samt teori. Vores proces under produktionen af vores motionsvideo forgik på den måde, at de to der havde fundet på numret viste de andre det, og så blev øvet igennem nogle gange før vi optog det. På bloggen har vi alle sammen skrevet indlæg om forskellige ting, og alle har arbejdet meget engageret. I forbindelse med at aftale en dag med en SFO hvor vi kunne teste vores produkt, var der  lidt komplikationer, men vi fandt i sidste ende en løsning. 



Endelige refleksioner omkring produkt 

Hvad har vi lært af dette projekt? 

- Vi har i dette forløb lært at udforme en blog samt lært at sammensætte et produkt. Vi har derudover fået udvidet vores teoretiske viden indenfor sundhed og motion. Vi har derudover lært at arbejd med videoredigering.

Hvad ville vi gøre anderledes?

- Forberede os bedre til besøg på SFO, evt skrive nogle spørgsmål ned til børnene og forberede en introduktion til dem. 

Hvad har været godt?

- Gruppearbejdet har fungeret fra starten af, vi har alle sammen været enige om produktet fra starten. Vi har fået lov til at udnytte vores kreative sider, i stedet for almindelig skolegang. Vi har fået et større perspektiv til hvad det vil sige at udforme et produkt, og prøve det af i praksis. Vi har sat pris på, at have fået tid i vores timer, til at vores blog. Det har derudover været rart med alternativ sparring i klassen, i form at kommentarer. 


Hvad har været mindre godt?

- Det har præget energien at vi har haft almindelig skolegang samt et andet forløb kørende ved siden af, dette kunne godt have været planlagt bedre. Vores vejledning lå meget sent i produktionen. 

Var vi informeret nok fra starten af? 

- Vi var velinformeret i form af blog og produktudvikling. Vi manglede dog lidt intro til den tekniske del af bloggen.

Fungerede produktet godt?

- Vi mener at vores produkt fungerede godt i praksis. Børnene blev udfordret, men de havde det samtidig sjovt. De var meget engageret i at prøve at gøre det godt, og de var meget koncentreret. De så endda mulighed for at udvikle deres eget produkt. Vi gik derfra med en fornemmelse af, at børnene havde fået en god oplevelse.  

Litteraturliste

Litteraturliste.

·         Anatomi og Fysiologi af Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen- Møller, side 222 

·         Anatomi og fysiologi af Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen- Møller, side 485

·         DGI gymnastikuddannelse Edith Grunnetog Lis Rahbek 3. udgave, 2004

·         Emperisk viden fra undervisning.  

·         Idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik s 181-183 skrevet af Helle Rønholt Birger Peitersen

·         Idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik s 173-175 skrevet af Helle Rønholt Birger Peitersen

·         Knud Illeris  Artikel Læringsteoriens elementer s16-17

Lærings processer og dimensioner

Lærings processer og dimensioner

Den grundlæggende forståelse med læring, er at der altid er tale om to forskellige processer, som for det meste foregår samtidig og integreret. Så de opleves som samme forløb, men først og fremmest når der indgår en refleksion, kan der være tale om en tidsforskydning. Den ene proces af samspillet mellem individet, de sociale og de materielle omgivelser, som foregår løbende i vores vågen tid, hvilket man kan være mere eller mindre opmærksom på. Kriterierne for processen er af historisk, geografisk og samfundsmæssig karakter. Den anden proces er interne bearbejdelse og tilegnede impulser fra samspillet, som er hos det enkelte individ og forbinder nye impulser med tidligere læring og så dannes hvad vi kan kalde læringsprodukt, altså det vi lære.  

Dannelsesbegreb med udgangspunkt i vores produktion

Dannelsesbegrebet defineres af Jon Hellnes på den måde, at det er underviserens pligt at danne eleven, på en måde så eleven danner sig en personlig identitet, samt ’passer’ ind i samfundet. 
Det er autoritetens ansvar at lære barnet om samfundets normer, og på den måde danne barnet til at passe ind i demokratiet.
Vi har i forbindelse med vores produktion lavet en motionsvideo, denne video har til formål at vise børn at motion kan være sjov. 
Hvis man skal sætte motionsvideoen i perspektiv med dannelsesbegrebet, vil videoen udvikle barnets sociale kompetencer, samt udvikle barnet individuelt.
At udvikle den sociale kompetence er relevant for, at barnet passer ind i samfundet. 
Det er altså her vores ansvar at formidle og udvikle denne kompetence hos barnet. 
Ifølge Jon Hellnes er det samtidig vigtigt at man lærer barnet at følge instrukser samt lære barnet at tænke individuelt, men ikke bevæge sig væk fra samfundets overordnede regler. 

Afprøvning af vores produkt.

Vi var ude i SFO’en, og afprøve vores produkt på nogle børn fra 1. D Frederiksborg byskole, to drenge og to piger. Allerede fra start var de begejstret for motionsvideoen, og var frisk på at give den gas. Vi blev positivt overrasket overbørnenes indsats, hvor godt børnene dansede, og kunne følge med til bevægelserne på videoen. De lærte hurtigt trinene at kende, og til vores forbløffelse var drengene mindst ligeså positive og seriøse, som pigerne var ved zumbadelen i videoen.

Da børnene havde danset videoen igennem, ville de med det samme danse videoen igennem for anden gang. Der var en stor forskel fra første til anden gang, de motionerede til videoen. Trinene var mere præcise, og de kunne huske mere af koreografien denne gang, end første gang de dansede.  Ud fra et indlæg om de tre motoriske faser, fulgte børnene de to første fase rigtig flot, i starten var udførelsen af bevægelserne lidt upræcise og ude af takt, men allerede anden gang de udførte bevægelserne, kunne man se en klar forbedring.  

Vi satte os derefter sammen med børnene, og spurgte hvad de syntes om det. De sagde det var skægt men lidt hårdt. Nogle af trinene var svære end andre, men det havde en god oplevelse med det. Vi spurgte børnene, om de kunne finde på at bruge motionsvideoen igen, og om de måske kunne finde på at lave deres egen video, med hjælp fra en voksen. De ville helt sikkert gerne bruge videoen igen, og mener det ville være sjovt at lave deres egen video, med bevægelser de selv havde valgt.

Energistofskiftets regulering

Ved energistofskiftet (kroppens energiproduktion) bliver der dannet energi, der er nødvendig for kroppen, så den kan fungere. 

Energien dannes ved forbrænding af nærings stofferne. Energi måles i kJ (kilojoule). 

Energistofskiftet kan inddelles i to grupper: basalstofskiftet og arbejds stofskiftet. Basalstofskiftet er betegnelsen for den energi, kroppen har brug for, når man er i ro. Der skal dog stadig bruges energi til hjerteslag, respiration, nyrefunktion, opbygning og lignende. Arbejds stofskiftet er en betegnelse for den energi, der skal bruges ud over basalstofskiftet, for at kunne udføre, de bevægelser, som fysisk arbejde kræver. 

- "Anatomi og Fysiologi" af Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen- Møller, side 222 

Motion gennem tiden

For 100 år siden, var der ikke mange mennesker, der var fysisk aktive i deres fritid, da de fleste havde et arbejde, der i forvejen var fysisk krævende.
I dag ser vi folk der løber og cykler alle vegne og ud over det, er der mange der betaler i dyre domme, for at træne i motionscentre, og derved være fysisk aktive. 
Vi er igennem de seneste 50 år, blevet mere bevidste om kroppen, og dens behov for motion. Folk er blevet mere bevidste, omkring hvordan fysisk aktivitet, kan hjælpe det enkelte individ fremadrettet. 
Ved hjælp af motion og sund kost, kan man forebygge sygdomme, som fx blodpropper og type 2 diabetes. Såvel, kan motion også forebygge slidgigt, dårlige rygge og overvægt. 













- "Anatomi og fysiologi" af Oluf Falkenberg Nielsen og Mette Juel Bojsen- Møller, side 485

Koordinationstræning - Puls afsnit i motionsvideoen

Koordinationstræning er vigtigt fordi:

-Det er træning af nervesystemet, og nervesystemets evner bruges til at styre kroppens bevægelser.

-For at du kan bevæge dig funktionelt, og i god balance er en god koordination en forudsætning.

Man skal lave koordinationstræning fordi:

-Man lærer at beherske sine muskelkræfter, så man lettere kan udføre både svære og lette bevægelser på den mest optimale måde.

-For at indlære nye bevægelser er det vigtigt med koordinationstræning, da du får nye bevægelseserfaringer som kan videreudvikle de gamle, dette er en assimilativ læringstype (Se tidligere blog indlæg om assimilativ læring)

Koordinationstræning kan være mange forskelige ting, og kan trænes på forskelige måder.

-Fremgangsmåden af træningen vil også variere alt efter idræts type.

-Koordinationen kan blandt andet trænes som konditionstræning, styrketræning og balancetræning.

Kilde: Idræt teori og træning 2 udgave. Lars H. Nielsen og Troels Wolf. Side 84 - 85.

Lars Erling Dales didaktisk trekant

Lars Erling Dales didaktiske trekant tilpasset vores produkt.

Hvorfor: Vores teori er meget idrætsbestemt, da motion og sundhed er blevet meget vigtige værdier i hverdagen. Som tidligere beskrevet i bloggen har vi fundet teori om, kropsbevidsthed, kropserfaring og de tre faser i den motoriske læringsproces. Derudover får vi noget teori omkring læringsprocesser, og dannelse der omhandler fagene pædagogik og DKK, og noget teori til den del af vores motionsvideo der fokuserer på puls.

Hvad: Vi mener, at antallet af overvægtige børn og unge er steget, og vil derfor give dem et redskab til en fysisk aktivitet.  Vi har lavet en motionsvideo for at give brugerne en mulighed for at motionere i en 20 minutters tid i fællesskab, selv når vejret er dårligt. Det kræver ikke meget plads, at udføre de øvelser i videoen. Derudover kan det være, at SFO’en og brugerne måske bliver inspireret til, at lave deres egen motionsvideo.

Hvordan: Vi udfører vores produkt i praksis, ved at besøge en SFO i Hillerød og afspille motionsvideoen for børnene. Derved kan vi observere vores produkt brugt i praksis, og se hvordan videoen bliver modtaget af børnene. Målet for vores produkt er at give brugeren en mulighed for anderledes og sjov motion, så de bliver aktiveret fysisk.

Refleksioner over produkt

Vores refleksioner over produktet er, at vi syntes ikke at vores motionsvideo er kønsrolle bestemt.

Videoen er både en blanding af dans og pulserende bevægelser, som både indeholder boksning og hop!

Vores tanke er at i vores målgruppe er drengene ligeså glade for at danse som pigerne, deres tilgang er nok bare mere legende, hvor at pigerne højst sandsynlig tager det mere seriøst i forsøget på at følge koreografien.

Imorgen skal vi ud og afprøve vores produkt i en SFO i Hillerød, så finder vi ud af om vores refleksioner holder stik eller ej. 

Motionsvideo

Igår fik vi indspillet vores motionsvideo.
Det tog en del tid, men til sidst fik vi det hele på plads.
- Idag skal vi redigere videoen så den kan være klar til på tirsdag, hvor vi skal ud og optage nogle SFO børn som gør brug af vores video. 
- Vi har aftalt hvilke ting vi hver især skal medbringe til ferniseringen den 1 Maj, så vi er nogenlunde klar dertil :-)

Vi mangler stadig det sidste arbejde på vores brochure og lidt mere teori, men det vil vi færdig gøre den kommende uge.

Kroppen

Vores produkt er en motionsvideo og derfor har vi fundet noget teori der omhandler kroppens sansning, bevidsthed og erfaring.

Kroppens sansning/hukommelse

Den kropslige errindringsevne er god. Når du har fortaget dig en bevægelse til en bestemt form for musik eller andre sanselige indtryk, kan kroppen fremkalde denne bevægelse igen når du oplever denne specielle form for sansning. Kroppens bevægelser huskes og der dannes et kropsskema som fungere som kroppens hukommelse. Kropsskemaet bliver bygget op fra fødslen af, og videreudvikles hele livet.
Kilde: idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik s 80 skrevet af Helle Rønholt Birger Peitersen

Kropsbevidsthed og kropserfaring

Ved hjælp af kropslige erfaringer bliver individet opmærksom på sine egne bevægelser og andres bevægelser. De kropslige bevægelser og udtryk er et hjælpemiddel for individet til at bruge empatiske evner i leg og dans. Kropserfaringen indgår i en kropslig dannelsesproces med æstetiske læreprocesser altså at individet tager udtryk og tolker dem til egne udtryk. Ved udviklingen af kropslige erfaringer udvikler individet også sin kropsbevidsthed.

 Ifølge Maurice Merleau-Pontys fænomenologi er Kropserfaring/embodiment og kropsbevidsthed alle centrale fænomener i den nyorientering mod kroppen, disse begreber forholder sig til betydningen af kroppen og mennesket som en enhed af krop-tanke-følelse i omverdenen. Kropserfaring/Embodiment er en sammenkobling af krop og individets intellekt altså den biologiske og erfarende krop.

I 1970’erne blev kropsbevidsthed et fagligt begreb der blev udført i blandt andet dans. Når man træner sin kropsbevidsthed i dans bliver sanserne for de indre og ydre bevægelser trænet gennem øvelser som hjælper individet til en bedre forståelse og fornemmelse af bevægelser. At træne kropsbevidstheden giver individet en kropslig viden og erfaring om hvad, hvorfor og hvordan individet føler. Foruden det trænes kroppens koordination, opmærksomhed og sensitivitet. Kropsbevidsthedstræning er en form for æstetisk grundtræning.

Kilde: idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik s 173-175 skrevet af Helle Rønholt Birger Peitersen

Teori til ZUMBA

Som I ved indeholder vores motionsvideo ZUMBA som kræver en god motorik. Derfor har vi læst om de 3 faser i den motoriske læringsproces som vi gerne vil dele med jer. :)

 

De 3 faser i den motoriske læreproces

1.       At lære det fundamentale bevægelsesmønster

I den første fase er der fokus på udførelsen af specifikke bevægelser. Med en motionsvideo får udøveren et middel til at danne sig et bevægelsesbillede af udførelsen. I denne fase bliver der inddraget kognitive eller mentale processer for at forstå hvordan de specifikke bevægelser skal udføres. Udførelsen af disse bevægelser kan i den første fase være meget svingende, der kan være problemer såsom manglende timing og koreografien kan virke usammenhængende da bevægelserne ikke er lagret i kroppen på dette stadie.

2.       At stabilisere og raffinere bevægelsen

I den anden fase er det udvikling af de viste bevægelser der er i fokus. I denne fase, afløses den kognitive fase af den kropslige fornemmelse. Bevægelsesfærdighederne udvikler sig i form af øvelse. Når bevægelserne er udviklet og man føler man kan dem, så kan man eventuelt forøge hastigheden.

3.       At beherske bevægelsen og dens muligheder.

I den tredje fase er bevægelserne automatiseret og det motoriske program for brugeren er stabilt og indarbejdet, og man kan udføre bevægelserne på et maksimalt niveau. Brugerens kropslige dannelse er resultatet af den kropslige udvikling som bevægelserne har bidraget til.  Den kropslige sensitivitet og fornemmelse for bevægelse vil være udviklet.

KILDE: idrætsundervisning. En grundbog i idrætsdidaktik s 181-183 skrevet af Helle Rønholt Birger Peitersen

Opvarmning- og udstrækningsprogram + teori

Opvarmnings-program

Musik: Gangnam style - Psy
Øvelser inkluderet: Gå på stedet, hop på stedet, sving med armene, skihop og gangnam style hop


Den teoretiske del til opvarmningen: 

Grunden til at man laver opvarmning er, for at forberede kroppen fysisk og psykisk til at yde en idræts-aktivitet

Formålet med opvarmning er:

- At øge præstationsevnen

- At motivere til den efterfølgende aktivitet

- At nedsætte risikoen for skader

Opvarmningen handler om at få kroppens temperatur til at stige, og det er i forbindelse med dette vigtigt at man arbejder med de store muskelgrupper.

Man har med måling, fundet ud af at muskeltemperaturen er stabil efter 10 minutter, og det er derfor vigtigt at opvarmningen varer minimum 10 minutter.

En god opvarmning har en god psykisk

virkning. Man tænker på det, man nu skal i

gang med, og skubber andre ting til side.

For at opnå en god mental opvarmning, skal man være i stand til at kunne skubbe hverdagen problematikker væk, og kun fokusere på opvarmningen.  Opvarmningen indeholder ofte aktiviteter fra den kommende træning.

Udstrækningsprogrammet 

Musik: Solen er så rød mor - Alberte 

Øvelser inkluderet: Armstræk, nakkestræk, sidestræk, benstræk, rygstræk. 

Den teoretiske del til udstrækningen:

Udstrækning handler om at få arbejdet og strækket de muskler man har brugt i løbet af træningen/aktiviteten, dette hjælper musklerne til at komme tilbage til normal længde.

Når personen udfører øvelserne, skal stillingen holdes 20 sek.

Når man arbejder med børn kræver det nogle specielle overvejelser, i forbindelse med bevægelighedstræning. Børns bevægelighed er letpåvirkelig, og de er elastiske og plastiske, og det er i barndommen at senestrukturerne er mest påvirkelige. Dette betyder at man skal passe på med for meget bevægelighedstræning, da dette kan give permanente skader på sener og muskler.  

.

Refleksioner fra dagens undervisning.

''Paradoksalt nok er der en tendens til, at børn mangler kompetencer, der gør dem i stand til at forholde sig analytisk og tolkningsmæssigt til film, - f.eks. i forhold til genrer, fortælleforløb, æstetisk, filmsprog og dramaturgi. Dermed mangler de evnen til på sigt at kunne begå sig kritisk og bevidst i forhold til det enkelte medie såvel som det samlede medielandskab. Kort sagt: De skal have medieforståelse. (s. 52 pædagogers arbejde med sprog og billeder) 

Vi har i gruppen reflekteret og diskuteret det ovenstående citat, og vi mener at børn skal kunne skelne mellem film og virkelighed. Det er noget de skal lærer eftersom vores hverdag bliver mere og mere mediepåvirket, dette er ikke noget de skal lære fra fødslen, da fantasi også er vigtigt i individets udvikling.


Vores produkt, er et medie hvor vi deltager på dvd, så ved den fremvisning hvor vi afprøver produktet, kan børnene få en virkeligheds opfattelse, da vi både står overfor børnene som personer, men også som deltagere i en video.

Igennem denne process gør vi os didaktiske tanker om børnenes læring, og vi går samtidig igennem en æstetisk læringsproces. Vi kan dermed konkludere at vi producerer et produkt, som børnene modtager, i form af vores motionsvideo

.    

Derfor skal dit barn spise sundt!

Det er vigtigt for dit barns velfærds at spise sundt.
Dette giver barnet energi til leg og dagens strabadser, barnet får øget sin koncentrationsevne og bliver mere motiveret til at dyrke sport.
For at få tilført denne energi er det vigtigt at dit barn spiser 3 hovedmåltider, og 2-3 mellemmåltider om dagen, på denne måde bliver energien lige fordelt over hele dagen.

- Uanset hvor meget dit barn spiser om dagen, skal det være sundt og varieret.

                                        

Her kan du finde gode råd til en sund madpakke samt kostråd   

Kostråd
http://www.hjerteforeningen.dk/forebyggelse/boern_og_unge/rumler ikkerne/sund_mad_giver_glade_boern/kostvaner_for_boern/

  

  Gode ideer til madpakken 

  http://www.hjerteforeningen.dk/index.php?pageid=2440

ZUMBA

Zumba delen af vores motionsvideo er blevet færdig, og klar til at vi andre i gruppen skal lære den.
Koregrafien er sat sammen af Line og Josephine, til denne sang.

http://www.youtube.com/watch?v=vhFMK52rKdY


Derudover har vi også fundet noget teori om kropserfaring og de 3 niveauer i kropserfaringsperspektiv.

Lærings typer

Vi har idag i undervisningen på UCC Nordsjælland gennemgået de 4 lærings typer.

- Den kumulative
- Assimilative
- Akkomodative
- Transformative

I vores produkt er det primært den assimilative læringtype der kommer til syne.
Den assimilative læringstype er hvor ny viden bliver tilkoblet den gamle viden, og med tiden automatisere sig læringen.
- De fleste børn har forsøgt sig med forskelige kropslige bevægelser, om det er til fritidsinteresserne, idræt i skolen eller bare derhjemme til musik i stuen.
Vores motions video giver dem ny viden indenfor kropslige bevægelser og påfører ny viden på den gamle.

Æstetike overvejelser

Idag har vi fået undervisning om æstetik.

Æstestik: Det er de ydre påvirkerninger af sanserne
Æstetisk dannelse: Kan opfattes som en form for opdragelse, hvad må man og hvad må man ikke.
Det er en refleksions process, man bliver klogere på et bestemt emne ved at sætte sig ind i det.
Æstetisk læreprocess: En læringsmåde er hvor man tager et udtryk og gør det til sit eget.

I vores produktion, som er en motions video, bruger vi æstetik på følgende måde:
Vi bruger forskelige sanser, bla.

- Høre sansen til at lytte til musikken og følge rytmen
- Syn sansen bruges til at observere og kopiere bevægelserne
- Føle sansen bruges til at mærke rummet man er i
- De 2 sidste sanser, som er lugte og smags sans, bruger vi til vores fernisering d. 1 Maj, hvor vi laver sunde alternativer til et sjovt og lækkert måltid.

Vi bruger begrebet æstetisk dannelse på den måde at vi lærer vores krops bevægelighed bedre at kende.  Vi har forskelige bevægelser med i videoen  som er med til at udfordre kroppens sanser.

Begrebet æstetisk læreprocess finder sted i vores produktion, ved at vi fortolker forskelige motions metoder til vores egen, og tager forskeligt teori og materialer i brug.

Efter undervisningen idag har vi indset at vi har rigtig meget æstetik med i vores produkt udvikling :-)

Projekt start

Vi har idag fået organiseret vores arbejde i gruppen, derudover også fundet ud af indhold til vores motions video.
Vi har i videoen valgt at lave 
- Opvarmning og udstrækning
- Zumba og boksning/cardio
på et SFO niveau

Vi har fået lagt tidsplan og uddelligeret arbejde for projektet og reserveret videokamera og lokale :-)

Vi har også taget kontakt til en SFO i Hillerød, i håb om at de vil samarbejde med os i vores produkt udvikling. Vi sendte dem derefter en invitation som vi håber de finder indbydende og vil være en del af.
Her er invitationen vi har sendt til institutionen.

Om vores gruppe

Vi er seks kvindelige pædagog studerende i alderen 19-22 år.

Vi studerer på UCC Nordsjælland på vores 2. semester, og har valgt temaet sundhed og motion ud fra fælles interesser.

Følg vores arbejdsproces igennem bloggen hvor vi løbende ligger nye indlæg op :-)

Sundhed og Motion

I denne blog vil vi sætte fokus på sundhed og motion med målgruppen 0.-3. klasse.
Vi vil som produkt udvikle en motions video med forskellige aktiviteter som henviser til både drenge og piger.

Vores motivation til at vælge dette emne og udvikle dette produkt er,

- At sætte fokus på sundhed og motion for børn.

- Det er vigtigt at børn får en forståelse af hvorfor det er vigtigt at røre sig og dette vil vi forsøge at gøre igennem en række sjove og anderledes aktiviteter i en video. 

- Børn har ikke sundhed og motion på skemaet i skoletiden, og vi mener at børn skal have ret til bevægelse både i hjemmet og f.eks. i skolegården.